Dei seinare åra har det blitt auka fokus på såkalla sinkufôring.
Les mer ›Er det kvalitetsforskjell mellom grôvfor henta i frå strengen rett før rundballepressinga mot ferdiglaga surfôr frå samme streng?
Les mer ›Blir tidlig vårvekst i timoteibasert eng avgrensa av ulik tilgang på nitrogen og svovel? Presentasjon av resultat frå eitt av fleire felt i samme serie.
Les mer ›Det er kjent at fullmodne, hele korn fordøyes dårligere av storfe enn valset eller malt korn. Hvorvidt dette også gjelder for korn høstet før fullmodning har vært usikkert.
Les mer ›Algefiber vert produsert som eit biprodukt frå alginatproduksjonen til firmaet Pronova Biopolymer a.s. på Karmøy.
Les mer ›I det som blei ein uvanleg tørr sommar, viste strandsvingel i 2018 teikn til å være ein konkurransekraftig art, både i reinbestand og i blanding med timotei.
Les mer ›I samarbeid med Fureneset forskningstasjon og med økonomisk støtte frå Vindafjord kommune, hadde Haugaland landbruksrådgjeving i åra 2002-2005 eit storskalaforsøk på Blikra i Vindafjord, der vi prøvde å finne ut kor stor effekt hjorten hadde på avling og kvalitet i eng. Staden var valt ut frå kunnskap om at hjorten utgjorde eit stort problem på innmarka. Feltet vart sådd våren 2002 i etablert eng, midt i ein teig på om lag 35 dekar. Teigen grensa i øvre kant mot utmark, resten mot enten kulturbeite eller anna slåttemark.
Les mer ›Gjennom forsøk over fleire år har gjødsling med biorest i kombinasjon med mineralgjødsel gjeve avlingar som ligg nær resultata etter berre mineralgjødsel.
Les mer ›Målet med forsøksfeltet er å undersøke hvilke gjødslinger og plantesammensetninger som gir best resultat med hensyn på oppbygging av jordstruktur og plantevekst i mineraljord etter veiutbygging.
Les mer ›Det er muleg å unngå omfattande tap og oppnå tilfredsstillande gjæringskvalitet og høgt stivelsesinnhald av heilgrødesurfôr med bruk av tradisjonelle rundballepresser.
Les mer ›Tilgang på nitrogen er alltid en minimumsfaktor i økologisk drift, og vi vurderer derfor alltid om det lønner seg å kjøpe økologisk handelsgjødsel eller ei.
Les mer ›I en forsøksserie i 2017 ble det testet avlingseffekt ved å øke nitrogengjødslinga (N-gjødsling) utover bondens gjødslingsplan.
Les mer ›Reparasjonssåing, isåing, suppleringssåing eller direktesåing (kjært barn, mange navn) har blitt mer og mer vanlig de senere årene.
Les mer ›Raudkløver er interessant å ha med i enga for å betre proteininnhaldet i grovfôret.
Les mer ›Med avlinger på 650 FEm per dekar representerer grovfôrarealet i fjellet ein betydeleg ressurs for mange grovfôrprodusentar.
Les mer ›Hva kan vi vinne på å kjenne innholdet av husdyrgjødsla? Skal vi fortsatt gjødsle nærmest i blinde og ha som mål bare å bli kvitt møkka og håpe det beste?
Les mer ›Ønsker og mål for årets grovfôrkvalitet må være klar i god tid før slått, spesielt når du setter nye mål. Grovfôrmodellen kan gi hjelp både til valg av slåttetid og strategi for hele sesongen.
Les mer ›Ei god grasavling fører bort om lag like mykje kalium som nitrogen, og god kaliumforsyning er viktig for å ta ut store avlingar.
Les mer ›I dette prosjektet er det lagt ut 9 ulike forsøk fordelt over hele landet (Sogn- og Fjordane, Hordaland, Haugaland, Rogaland, Dalane, Sør-Trøndelag, Lofoten og Helgeland).
Les mer ›Kan hundegrassortene Frisk og Laban konkurrere med flerårig raigras, eller med fordel såes i blanding raigras/hundegras?
Les mer ›